Søg
Close this search box.

Stor succes kræver store arenaer og endnu større ekspertise

Skal du arrangere et stort event? Måske en messe eller et outlet, en udstilling eller et dyrskue? Og har du tænkt over, hvor der er plads, og hvilke faciliteter det egentlig kræver? Store arrangementer kræver store arenaer og – endnu vigtigere – den helt rigtige stemning. Alt sammen noget Messecenter Vesthimmerland har specialiseret sig i at skabe. Så hvorfor ikke søge hjælp hos eksperter for at få dit event til at blive en succes?

8.000 kvadratmeter. Det burde være nok. Det er i hvert fald størrelsen på de tre messesale og restaurant, som du har mulighed for at leje i Aars, Jylland. Men der er mere. Det er nemlig ikke kun de kæmpemæssige arenaer, men også event-ekspertise, du får. Så lej en messehal hos Messecenter Vesthimmerland, og træk på deres erfaring.

Anette Carstens, eventmager hos Messecenter Vesthimmerland, forklarer: ”Vi har mulighed for at stille sale og haller i alle størrelser til rådighed. Og til alle slags arrangementer – både koncerter og dyrskuer, messer og konferencer. Men endnu vigtigere, så har vi mange års erfaring med at planlægge, klargøre og eksekvere events i vores messecenter i alle former og størrelser.”

Og der er brug for ekspertise, hvis du skal have et stort event stablet på benene, uden at det vakler. Og heldigvis er der masser af hjælp at hente.

Professionel rådgivning giver professionelt look

Hos Messecenter Vesthimmerland har de prøvet det før. I mere end 30 år har de skabt store oplevelser med succes i deres lokaler. Og svaret, ifølge eventmanager Anette Carstens, er professionalisme: ”Vi har enormt mange kompetente og dygtige medarbejdere, der altid løber den ekstra mil for vores kunder og gæster. Derudover har v, i alle messesale topudstyr – både i form af AV-udstyr, messestande, scener og lys – som vi gladelig benytter og rådgiver omkring.”

Det professionelle look er vigtigt, for det smitter af på din organisation. Et succesfuldt event betyder en succesfuld organisation. Og det ved de hos Messecenter Vesthimmerland.

Har du allerede fundet din lokation?

Derfor har du også mulighed for at leje udstyr til en udstilling, selvom du ikke holder dit event i messehallerne ved Aars.

Så ved du allerede, hvor dit event skal holdes, men mangler du faciliteterne og det professionelle look? Så har de svaret hos Messecenter Vesthimmerland, hvor de gerne hjælper med opstilling af stand-miljøer og konferenceudstillinger.

Det burde ikke længere være svært at vælge, hvor dit næste store arrangement skal afholdes. Hos Messecenter Vesthimmerland gør de valget nemt.