Er dine lommer lidt mindre polstrede end gennemsnittet, men har du stadig lyst til lange vandreture, fuglekig og kolde dukkerter? Det behøver ikke være dyrt at holde ferie i smukke Thy.
Noget af det dejlige ved naturoplevelser er, at de allerbedste er gratis. Og i Thy er der natur for enhver smag. Det ved Lasse Snedker Sørensen og Tommy Bang Jensen fra Thy Event & Naturcenter en masse om. Derfor har vi inviteret dem til en snak om gratis glæder i området.
Masser af muligheder
“Thy er jo et fantastisk sted, fordi der er så mange naturoplevelser at vælge imellem”, siger Lasse Snedker Sørensen, da vi møder ham og Tommy Bang Jensen på det tidligere Bjerget Efterskole. De købte stedet i 2020 og har siden åbnet et billigt hostel i Thy i efterskolens gamle lokaler.
“Vi ligger jo lige midt i smørhullet med få kilometer til Vesterhavet og Bulbjerg Klint. I den anden retning ligger klithederne, som er et fredet landskab. Og så er der mulighed for at kigge på fugle i Vejlerne, som er Danmarks største fuglereservat”.
”Selve oplevelserne er jo gratis, så det, der koster noget, er benzin, hvis du er i bil. Men der er også mulighed for at leje cykler lokalt, hvis du gerne vil have motion eller bare være ekstra god ved miljøet og din egen økonomi”, siger han.
Madpakker til alle
En ting er naturoplevelser – noget andet er maden, som plejer at være en stor udgift for rejsende. Tommy Bang Jensen drev tidligere Hannæs Mobilkøkken og står for maden på centeret.
“De fleste af vores gæster vælger os, fordi vi har billige værelser i Thy i Nordjylland og ligger midt i naturen”, siger han. “Men vi har også en tilknyttet restaurant, der gerne laver madpakker, som gæsterne kan tage med ud i naturen. Det koster jo lidt, men mon ikke det er det værd efter en masse motion”, smiler han.
“Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil lave din egen madpakke. Begge løsninger er i alle fald billigere end at gå på konventionel restaurant i området. Vi har jo mange slags gæster, og for nogle er det naturen, der trækker helt vildt, mens maden ikke betyder så meget. Det er helt op til den enkelte”, slutter han.
Thy Event & Naturcenter byder i øvrigt ikke kun på natur og mad, men har også sportsfaciliteter, som gæsterne kan benytte gratis, hvis de en dag skulle foretrække at blive indendørs.
Kilde: Thyeventognaturcenter.com og Overnatning-thy.dk