Hvordan finder man den rigtige gravsten?

En gravsten er et eftermæle og fysisk minde efter en afdød person. Midt i sorgen efter et dødsfald kan man have brug for et fast holdepunkt og de ritualer, der følger med at besøge et gravsted. Med valg af en gravsten følger dog flere overvejelser og ikke mindst praktik.

Det kan være vanskeligt at træffe beslutningen om den rette gravsten at mindes ved. Hos Skatt Christensen Begravelsesforretning ser de det som den fornemste opgave at hjælpe pårørende i den svære tid. Her er et samarbejde med Danske Stenhuggerier, som leverer alle former for og typer af gravsten og tilbyder at løse opgaver i forskellige stentyper og overfladebehandlinger. Hertil er det eksempelvis muligt at vælge mellem poleret sten, der giver højtidelig udseende samt jetbrændt, der er en rustik sten med ru overflade. 

Find den rigtige gravsten 

Der findes forskellige typer af gravsten, som ligeledes kan tilpasses individuelt efter pårørende og afdødes ønsker. Hos Skatt Christensen Begravelsesforretning, som agerer bedemand i Aalborg, leveres flere typer forskellige sten i samarbejde med stenhuggerne. Stenhuggerne udfører kistesten, plænesten og urnesten, hvortil det ligeledes er muligt at vælge mellem indhuggede symboler og inskription. 

Hvad skal der stå på gravstenen? 

Inskription er individuel, men det kan ofte være vanskeligt at beslutte, hvad der skal stå på gravstenen. Hertil er det vigtigt at tage udgangspunkt i afdøde, således stenen kan være behjælpelig i forhold til at skabe de rigtige minder og refleksioner, når pårørende besøger gravstedet. 

Foruden afdødes navn påføres ofte en linje med fødsels- og dødsdato. Selvom man måske selv synes, at man let kan huske disse oplysninger, er det ikke sikkert at resten af de pårørende kan. Endvidere kan disse oplysninger ofte give anledning til god samtale, når gravstedet besøges af pårørende. Det er også muligt at få indhugget dekorationer og symboler på gravstenen. Et typisk eksempel er korset, men i dag ses det ofte, at mange vælger at få indhugget symboler, der kan bruges til at mindes afdødes erhverv, interesser eller hobby. 

Hvor meget koster en gravsten? 

Prisen på en gravsten kan variere alt efter materiale, forarbejdning og størrelse. Prisen på plænesten til kendte fællesgrave begynder typisk ved 4000-6000 kr. Det samme gør sig gældende for prisen på mindesten til urnegravsteder. 

Uanset ønsker, budget eller praktiske opgaver der kan være forbundet med det at vælge en gravsten er de ved Skatt Christensen klar til at hjælpe. Her kan de tilbyde gode råd og vejledning ud fra professionel erfaring.